Nomerne kommer egentligt fra Taynikma-serien. De skulle bare være med for sjov og kun i én bog, men de blev voldsomt populære, og vi fik mange tegninger og breve med dem. Derfor blev de skrevet ind i Taynikma-serien igen i bog 7 ‘Henzels fælde’. Da Taynikma-serien var færdig, havde jeg stadig lyst til at tegne nomer, derfor lavede jeg en serie bare om dem. Den første ‘Nomerne’ bog udkom i 2012.