Inspirationen kom fra et besøg i en bogbutik i 2004. Den japanske tegnestil ‘manga’ var kommet til Danmark i 2001. Alle børn og unge elskede manga, men selv tre år efter, i 2004 havde ingen af de danske forlag taget den bølge til sig. Desuden syntes jeg, at de fleste bøger var illustreret meget kedelig, så jeg snakkede med Merlin P. Mann om at vi skulle lave en serie, der var manga-inspireret og med de de vildeste actionfulde illustrationer, man nogensinde havde set. Den var Merlin med på.
Desuden var vi trætte af, at de fleste børnebøger på det tidspunkt blev lavet for at gøre de voksne glade, altså forældre, lærere og bibliotekarer, det var, som om ingen interesserede sig for, hvad børn og unge egentligt gerne ville læse. Det besluttede vi at lave om på. Vi ville lave en serie, som læserne valgte at læse af egen fri vilje og ikke fordi de voksne sagde, de skulle.
Vi ville dybest set bare lave den bogserie, som vi selv gerne ville have læst som børn.
Leave A Comment